Mission & Nødhjælp
Hartzner: Mit besøg mindede mig om, hvorfor vi hjælper
Kim Hartzner, generalsekretær i Mission Øst, har netop besøgt bjerglandsbyerne i Nepal for at opleve arbejdet med egne øjne:
I landsbyen Duli bor cirka 200 børn. Sidste år fik de fire vandposter med rent vand, latriner i alle husholdninger og undervisning i basal hygiejne. Folk i landsbyen fortalte mig, at før i tiden døde otte-ni børn hvert år. Men siden sidste sommer, da vi afsluttede projektet, har ikke et eneste barn mistet livet. Der blev jeg mindet om, hvorfor vi for få år siden udvidede arbejdet i Nepal til de afsidesliggende bjergområder.
Der er ingen infrastruktur (vi var nødt til at flyve i helikopter derop og stole på, at den kom tilbage for at hente os igen), det kan tage dage at vandre mellem landsbyerne, og materialer er svære at få frem. Men hvis vi ikke hjælper, er jeg bange for, at der ikke er andre, der gør.
I Mission Østs maj-blad fortæller Kim Hartzner om sit besøg i Nepals bjerge, hvor børnenes jagt på ulovlig afføring redder liv. Bestil det gratis på tlf. 39 61 20 48 eller www.miseast.org